Introduktion
Rundrejsen her er tiltænkt jer, der elsker friheden på åbne veje og drømmer om at opleve Ecuador med lidt friere tøjler. I starter med at udforske den smukke og historiske hovedstad Quito, hvorefter turen fortsætter gennem nogle af landets mest betagende landskaber. Undervejs venter farverige markeder, sneklædte vulkaner, varme kilder, grønne dale og stemningsfulde kolonibyer, inden rejsen slutter i den tropiske storby Guayaquil ved Stillehavskysten.
Med egen bil har I friheden til at rejse i jeres eget tempo, gøre holdt, når udsigten kalder, og følge de små afstikkere, der frister undervejs. Ruten fører jer fra Andesbjergenes kølige højder gennem frodige skove og videre ned mod det varme lavland, mens landskabet langsomt skifter karakter omkring jer.