Indien nord til syd backpackerrejse

Rejs ud på en fantastisk 22 dages rejse til Indiens højepunkter, i selskab med andre unge!
jannes-jacobs-21Nhd42_1sM-unsplash
Du er her:
  • Indien Nord til Syd Backpackerrejse
location Indien
location Aktiv ferie
location 22 dage / 21 nætter
location Ikke inkluderet
location Afrejse året rundt
location Fra 16.298 kr. person hvis I er to, der rejser sammen (ekskl. fly)

Introduktion

Der er fuld fart på denne rejse i Indien, der tager jer fra det nordlige Delhi til det sydlige Kochi på blot 3 uger. I rejser og bor sammen med andre unge fra hele verden og med en rejseguide der håndterer al logistikken, så I kan bruge energien på at suge alt til jer hvad Indien har at byde på. Frodige bakker, travle byer og lækre karryretter er bare en forsmag på de øjeblikke og minder, der venter.

Indien Backpackerrejsen starter ud i altid hektiske Delhi, hvor vi har givet jer en ekstra overnatning til lige at lande, inden grupperejsen starter dagen efter. Fra Delhi hopper I på toget mod Agra og oplever et af de 7 verdensvidundere Taj Mahal. I fortsætter til lyserøde Jaipur hvor I oplever Amber Fort inden I i en 4x4 bliver kørt til den lille landsby Tordi Sagar. I Pushkar oplever I et solopgangs hike til et temple inden I rammer romantiske Udaipur. Se en Bollywood film i Mumbai og hop derefter på flyet til Goas afslappende strande.

Et farvel til det nordlige og centrale Indien og et goddag til syden. Fra Kochi bliver I budt velkommen af en helt anden atmosfære end hvad I ellers har vænnet jer til. Især Kerala og områdets Backwaters der, som Indiens svar på Venedig, har både og kayakker som fortrukne transportmidel igennem de frodige kanaler. I slutter rejsen af i Kochi, hvor I krammer jeres nye rejsekammerater farvel.

Bemærk: Det er muligt at dele denne grupperejse i Indien op, så I enten rejser hjem efter Goa, eller først ankommer i Goa. I vil derfor også opleve at nogle af jeres nye rejsekammerater kun er med på 1. eller 2. del af den samlede Indien rejse.

Billeder fra Indien Nord til Syd Backpackerrejse

Detaljeret program

  • Familie på tur i Delhi

    Dag 1 : Ankomst til Delhi

    Velkommen til Delhi! I har dagen i dag til at lande i fortryllende og kaotiske Delhi, inden I i morgen mødes med gruppen. Saml kræfter og få styr på jetlaggen, eller begiv jer ud i Delhis fantastiske gadeliv.
  • Dag 2 : Delhi

    I dag mødes I med gruppen til et fælles velkomstmøde. Det er jeres mulighed for at møde rejseguiden og jeres medrejsende og lære mere om turens detaljer. Vælg at spise et lokalt måltid sammen med gruppen bagefter. Da I har det meste af dagen i Delhi på egen hånd, arrangerer vi gerne en velsmagende streetfood tour til jer på forhånd.
  • Dag 3 : Fra Delhi til Agra

    Hop på et lokalt tog og stryg igennem landskabet til byen Agra. Ved ankomsten til Agra kan I krydse det berømte verdensvidunder Taj Mahal af på jeres bucketlist, mens I beundrer den ikoniske Mughal-arkitektur. Fordyb jer i en guidet tur og lær om mausoleets unikke historie.
  • Dag 4 : Fra Agra til Jaipur

    I tager bussen fra Agra til Jaipur der forventes at vare 7 timer. Nyd en kort gåtur i Jaipur med jeres rejseguide, der vil give jer nogle tips til at finde ting som supermarkeder, torve og hæveautomater.
  • Dag 5 : Jaipur: Amber fort

    Udforsk dette storslåede fort med udsigt over en kunstig sø, som er berømt for sin unikke blanding af hinduistisk og muslimsk arkitektur. Fortets sandstensmure ligger på en bakke, hvor de næsten går i ét med terrænet, og de spejler sig perfekt i Maota søen og skaber en spejl effekt (og et perfekt fotografi). Gå rundt i salene, gårdhaverne og paladserne indenfor og beunder indviklede detaljer. Valgfrit tilkøb: Luftballon over Jaipur Begynd dagen ved daggry, lige når solen begynder at stå op. Mens du glider op mod himlen, kan du nyde morgenens stilhed og ro og se, hvordan dagen starter for de farverigt klædte indbyggere nedenfor. Højt oppe i himlen kan du svæve over bølgende bakker, landsbyer, der summer af liv, og et lille kloster. Måske får du endda øje på elefanter - hvis heldet er med dig. Tilgængelig 1. september - 30. april.
  • oplev amber fort på rejser til indien

    Dag 6 : Fra Jaipur til Tordi Sāgar

    I bliver kørt i en 4x4 i ca. 3-4 timer fra Jaipur til Tordi Sāgar. Tag en tur rundt i denne lille, rolige landsby langt fra de vanvittige menneskemængder, og nyd de pastorale omgivelser og den lokale gæstfrihed. Bemærk også de storslåede røde sandklitter.
  • Dag 7 : Fra Tordi Sagar til Pushkar

    I bliver kørt i en 4x4 i ca. 3-4 timer fra Tordi Sāgar til Pushkar. Når I har fundet jer til rette på jeres hotel, kan I orientere jer på en gåtur ledt af jeres rejsguide rundt i den farverige by med kaskader af arkitektur og tage et gruppebillede ved søen.
  • Dag 8 : Pushkar: Savitri Temple Solopgangs Hike

    Bestig en bakketop for at komme til dette tempel til ære for Savitri, den hinduistiske gud Brahmas hustru. Oplev en smuk solopgang over dette hellige sted, mens I drikker en varm kop chai.
  • Dag 9 : Fra Pushkar til Udaipur

    Dagens togtur bliver lang, forvent 7-8 timers kørsel. Det kan derfor være en god idé at have handlet snacks ind til turen. Ved ankomst til denne romantiske by tager I på en guidet orienteringsvandring, og lærer de lokale markeder og vigtige steder at kende i smukke Udaipur sammen med jeres rejseguide.
  • Dag 10 : Udaipur

    Valgfrie aktitiveter i Udaipur I har de næste par dage til fri disposition i Udaipur. Lav så lidt eller så meget som I ønsker! Besøg på bypaladset Udaipur Besøg Rajasthans største palads for at få en fornemmelse af, hvordan de kongelige levede. Nyd udsigten fra en af de mange sirligt dekorerede balkoner, hvor den ene side vender ud mod det fantastiske Lake Palace. Shopping Gå på jagt i de lokale butikker og boder efter unikke varer, der kan minde dig om din rejse til regionen. Besøg i Jagdish-templet Udaipur Besøg det kunstfærdigt udskårne Jagdish-tempel, som er en hyldest til Vishnu, den hinduistiske gud for bevaring. Sørg for at tage et kig på det sorte stenbillede af Vishnu, der er placeret inde i helligdommen.
  • Dag 11 : Udaipur

    I har endnu en fridag i Udaipur.
  • Dag 12 : Fra Udaipur til Ahmedabad og Mumbai

    I tager bussen fra Udaipur til Ahmedabad der forventes at vare ca. 5-6 timer. Her udforsker I den berømte Gandhi Ashram ved Sabarmati, som engang var Mahatma Gandhis hjem i næsten 12 år. Derefter oplever I at rejse med nattog som en lokal til Mumbai. Læn jer tilbage og få et velfortjent (og sandsynligvis tiltrængt) hvil på vej til jeres næste stop. Forventet varighed: 8 timer.
  • Dag 13 : Mumbai

    I ankommer til Mumbai tidlig morgen og har i dag mulighed for at opleve en af Indiens mest ikoniske storbyer. Her kan I tage i biografen og se en ægte Bollywood film.
  • Dag 14 : Fra Mumbai til Goa

    Vi sparer jer for endnu en lang togtur og I flyver derfor det næste stykke sydpå til Goa.
  • Dag 15 : Goa

    Nyd en fridag til at slappe af i det paradis, som Goa er. Slap af på strandene med jeres yndlingsdrink i hånden, eller mingl rundt på de mange strandbarer. Gå på opdagelse på markederne, og sørg for at prøve det lækre goanske køkken og frisk fisk og skaldyr. Gør jer klar til at danse natten lang til jeres store aften i byen som gruppe.
  • Dag 16 : Fra Goa til Kochi

    Rejsen fortsætter endnu længere mod syd hvor I fra Goa flyver til byen Kochi. Her er det muligt at dele rjejsen op og I vil derfor bemærke at nogle af jeres rejsekammerater rejser hjem, og nogle nye kan kommer til.
  • Dag 17 : Fra Kochi til Alleppey

    I dag kan I udforske området, der er kendt som "Østens Venedig", til fods med en lokal engelsktalende guide, og lær om den måde, man lever på her. Nyd derefter en traditionel Kerala frokost tilberedt af kvinder fra Planeterra Theruvarom Empowerment Project, som giver kvinder fra landdistrikterne en alternativ indtægtskilde ved at finpudse deres kulinariske færdigheder. Lær om det lokale køkken og den socioøkonomiske struktur i regionen, mens Ilærer kvinderne at kende.
  • Dag 18 : Fra Alleppey til Kollam

    Nyd en morgentur på en båd gennem backwaters, Hvor I kan observere det unikke økosystem med blågrønne vandstrækninger og kokospalmer. Herefter tager I bussen fra Alleppey til Kollam der forventes at vare ca. 3 timer. Nyd en kort gåtur med jeres rejseguide, der vil give jer nogle tips til at finde ting som supermarkeder, centrale pladser og hæveautomater i Kollam.
  • Dag 19 : Fra Alleppey til Kollam

    Se, hvor det hele sker i denne travle havneby, og gå rundt i Kollams travle fiskerihavne. Besøg det største engrosfiskerimarked og havnen ved Det Arabiske Hav, som kan dateres tilbage til det 16. århundrede. Oplev synet og lyden af et travlt fiskemarked i arbejde, og tjek morgenens fiskefangst. Herefter bliver I kørt af en chauffør i 5-6 timer til byen Varkala.
  • Dag 20 : Varkala

    Vælg jeres eget eventyr i dag, og udforsk Varkala alene eller sammen med jeres nye venner. Brug tid på at vandre rundt i de fredelige haver i en ashram dedikeret til Keralas mest fremtrædende spirituelle og sociale reformator ved det mystiske Janardhana Swamy tempel. Eller tag til stranden og slap af, mens I kigger ud over Det Arabiske Hav med en drink i hånden.
  • raimond-klavins-1XHzOD9zB9U-unsplash

    Dag 21 : Fra Varkala til Kochi

    I dag tager I toget der forventer at tage 4 timer tilbage til byen Kochi. Lær den dejlige by Kochi at kende på en guided tur. Besøg det hollandske palads og det jødiske kvarter med den 400 år gamle synagoge. Udforsk også St Francis Church, den ældste kirke i Indien. Uanset om det er en pubcrawl, et par drinks eller et bål på stranden, kan I fejre det til langt ud på natten med jeres nye rejsemakkere på rejsens sidste aften.
  • Dag 22 : Afsked med gruppen

    I dag er det afrejsedag. Kram jeres nye venner farvel og husk at udveksle kontakter!

Priser og info

Priser

Standard
Fra kr. 16.298 pr. person hvis I er 2 personer, der rejser sammen
22 dage / 21 nætter

Inkluderet

* 21x overnatninger hovedsageligt på deleværelse med jeres nye rejsekammerater
* 2x morgenmad, 2x frokost, 2x aftensmad
* 2x indenrigs flybilletter
* Alt lufthavnstransport & landstransport & i lokale busser & toge eller i shuttles.
* En lokal rejseguide
* Udflugter nævnt i programmet

Bemærk: prisen er baseret på 1 person i delt værelse med gruppens andre rejsene. Privat værelse kan evt. tilkøbes

Denne grupperejse afgår 1-4 gange i måneden.

Ikke inkluderet

* Personlige shopping udgifter
* Udenrigs flybilletter
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge
* Visa udgifter
* Forsikringer

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.

20714 250623 GADV
hannibal

Nyhedsbrev

Over 4.000 andre holder sig opdateret om skræddersyede rejser her - Der er nyheder, tips og forslag til rejser. Det koster kun din e-mail. Du kan altid afmelde dig.