Aktive Chile

På denne grønne rejse oplever i Chile til fods, på cykel og i kajak - den perfekte indgang til landet for de aktive.
snowscat-EnFQmcTtsjo-unsplash
Du er her:
  • Aktive Chile
location Chile
location Aktiv ferie, Naturrejser
location 11 dage / 10 nætter
location Ikke inkluderet
location Afrejse året rundt
location Fra 23.338 kr. person hvis I er to, der rejser sammen (ekskl. fly)

Introduktion

Hvis man er interesseret i at være aktiv på sin ferie, er dette den perfekte måde at opleve Chile. På denne grønne rejse oplever i Chile til fods, på cykel og i kajak. Turen går til Santiagos pulserende byliv, Atacama ørkenens fascinerende saltlandskab, Huili Huilo reservatest temperede regnskov, den tætte jungle ved Maullin floden og det imponerende landskab omkring Puero Varas.

På hele rejsen overnattes der på bæredygtige hoteller, og udflugterne er valgt ud fra et bæredygtigt fokus.

Billeder fra Aktive Chile

Detaljeret program

  • IMG_5131

    Dag 1 : Ankomst i Chile

    Velkommen til Chile! Når I er ankommet til lufthavnen, bliver i afhentet af en chauffør i lufthavnen, som kører jer til jeres hotel i Santiago.
  • Dag 2 : Santiago de Chile

    Dagen starter med en cykeltur rundt i den chilenske hovedstad. Her vil en lokal guide introducere jer til livet i den pulserende hovedstad og vise byens kulturelle diversitet. Blandt andet kommer I forbi det altid sydende La Vega Marked, Santiagos hovedtorv Plaza de Armas, det berømte Bellavista kvarter og det imponerende Bellas Artes museum. Eftermiddagen er reserveret til en guidet tur til fods, hvor fokus er på Santiagos historiske bygninger og byens kunstnere. Der vil være tid til at gå i dybden og lære om Chiles kultur.
  • Dag 3 : Fra Santiago de Chile til San Pedro De Atacama

    I dag går turen mod San Pedro. I bliver afhentet ved jeres hotel og kørt til lufthavnen, hvor i flyver nordpå til Calama. Ved ankomst bliver I hentet af jeres chauffør, der kører jer til San Pedro, hvor I bliver indlogeret på jeres hotel. Til aften er der arrangeret en udflugt til Moon Valley. Moon Valley har ikke overraskende fået sit navn pga. det månelignende landskab. Her ser I saltgrotter, og der er mulighed for at tage et kort hike til en af de enorme sandbakker. Ved udflugtens afslutning bliver I kørt tilbage til jeres hotel i San Pedro.
  • Dag 4 : San Pedro De Atacama

    I dag skal I cykle til den nordlige del af Atacamaørkenens saltlandskab. Turen er en fantastisk naturoplevelse, hvor i får en betagende udsigt til Andesbjergene. Ved Cejar Lake gør I holdt ved det turkisblå vand, og der er mulighed for at svømme eller måske nærmere flyde på søen. Det høje saltindhold gør nemlig, at man næsten føler, at man kan gå på vandet – hvis man altså kan holde balancen. Til aften skal I opleve stjernehimlen fra Atacamas observatorium. En astronom vil fortælle jer om månekratere, Saturns ringe, galakser og andre af universets vidundere. Udflugten slutter med et glas varmt kakao, hvorefter I vender tilbage til San Pedro.
  • Dag 5 : San Pedro De Atacama

    Dagen er afsat til trekking i området omkring San Pedro. Husk gode sko og solcreme og bered jer på en fascinerende vandretur.
  • Iglesia SP Atacama (2)

    Dag 6 : Fra San Pedro De Atacama til Hulio Hulio

    I bliver hentet ved jeres hotel og kørt til Calama lufthavn, hvorfra I flyver via Santiago til Temuco. Ved ankomsten får I udleveret jeres bil og kører til det fantastiske Huilo Huilo-reservat, hvor I overnatter omgivet af den tempererede regnskov.
  • Dag 7 : Huilo Huilo

    Huilo Huilo har fokus på økoturisme og er et imponerende stort privat reservat. Reservatet har en utrolig biodiversitet med patagonsk regnskov, floder, vandfald, gletsjersøen Pirehueico og udsigt til Mocho-Choshuenco vulkanen. Området byder på et væld af spændende aktiviteter såsom rideture, vandreture, zipline samt fordybelse i skoven og de smukke vandfald. I har bilen til rådighed denne dag.
  • Dag 8 : Fra Huilo Huilo til Puerto Varas

    Kør selv til Puerto Varas, hvor I afleverer bilen og derefter tjekker ind på jeres hotel i byen.
  • Dag 9 : Puerto Varas

    Daens udflugt går til Chiloé Island. Ved ankomsten kører I til kysten og observerer en bred vifte af fugle- og vådområder. Første stop vil være den historiske by Ancud, hvor I har lidt tid til at besøge byenss kirke og nyde omgivelserne. Derfra fortsætter I til Send Darwin-organisationen, hvor I vil blive budt velkommen af ​​en videnskabsmand til Beagle Center. Derfra vil vi have mulighed for at give tilbage ved at plante et indfødt træ, der efterlader et positivt præg.
  • Dag 10 : Puerto Varas

    Dagen begynder med en køretur rundt om Llanquihue søen til byen Ensenada. Her modtager I udstyr til dagens udflugt og bliver eskorteret til Ralun bugten ved Reloncavi fjorden, hvor I hopper i kajak. Der er flere nationalparker i området, og det er derfor en glimrende mulighed for at få et indblik i områdets natur. Fra vandet får I udsigt til Yates og Hornopiren vulkanerne, der tårner op i området. Efter nogen tids sejlads, går i på land for at nyde en frokost. Inden I igen skal i kajakken, er der tid til at vandre en tur i den smukke natur. Tilbage i kajakken sejler I til Cochamo, hvorfra I bliver kørt tilbage til jeres hotel.
  • Osorno vulkanen, Sølandet, Chile

    Dag 11 : Afrejse

    Det er tid til at tage afsked med smukke Chile, når I køre til lufthavnen. I vinker farvel og flyver hjemad eller videre ud i verden.

Priser og info

Priser

Standard
Fra kr. 23.338 pr. person hvis I er 2 personer, der rejser sammen
11 dage / 10 nætter

Inkluderet

* 10x overnatninger på 3* hoteller
* 10x morgenmad
* 8x udflugter
* Alt lufthavnstransport
* 3x dages billeje
* Alt landtransport imellem destinationer

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse



Ikke inkluderet

* Oversøiske fly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge
* Visum udgifter
* Rejseforsikring
* 2x indenrigsfly

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i prisen. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres rejse.


12357 230724 PT
hannibal

Nyhedsbrev

Over 4.000 andre holder sig opdateret om skræddersyede rejser her - Der er nyheder, tips og forslag til rejser. Det koster kun din e-mail. Du kan altid afmelde dig.