Introduktion
Oplev Kenya på denne 9-dages rejse fyldt med kontraster og eventyr. I starter i Nairobi og bevæger jer hurtigt videre mod Mount Kenya, hvor et 4-dages trek tager jer gennem frodige skove, åbne vidder og op i de kølige højder med udsigt til Afrikas næsthøjeste bjerg.
Rejsen fortsætter til de grønne Aberdare Mountains og videre til smukke Lake Naivasha, hvor der er gode muligheder for at spotte fugle og nyde de rolige omgivelser ved søen.
Til sidst venter Masai Mara, hvor I oplever safari i verdensklasse. Kør gennem de store åbne sletter og se om I kan spotte The Big Five: løven, leoparden, næsehornet, elefanten og bøflen.
En rejse med lidt af det hele – og en rigtig fin måde at opleve Kenya på, hvis I gerne vil kombinere aktivt eventyr med klassisk safari.