Introduktion
Det er ikke for sjov, at Serengeti Nationalpark og Ngorongoro-krateret står højt på ønskelisten hos safarirejsende verden over. På denne grupperejse får I lov til at opleve begge dele – og som ekstra krydderi har vi også inkluderet et stop i Tarangire Nationalpark, som efter vores mening fortjener langt mere opmærksomhed, end den får. Her venter store elefantflokke, ikoniske baobabtræer og en mere rolig safarioplevelse med færre besøgende end i landets mest kendte parker.
Undervejs oplever I nogle af Afrikas mest spektakulære naturområder og et dyreliv, der sjældent skuffer. Måske bliver det en løve, der dovner i skyggen af en akacie, en flok elefanter på vej mod det nærmeste vandhul eller giraffer, der elegant bevæger sig gennem landskabet. Men en grupperejse handler ikke kun om dyrene...
I rejser sammen med andre, der deler nysgerrigheden og begejstringen for Afrika, og det giver noget helt særligt til oplevelsen. For selvom mødet med elefanter, løver og giraffer er stort, er det ofte historierne fra dagens safari, grinene over middagen og de hyggelige stunder omkring bomaen, man husker lige så tydeligt, når man kommer hjem.
Er du klar til at tage med? Kontakt os for afrejsedatoer og tilgængelighed.