Introduktion
Backpacking i Fransk Polynesien er en uforglemmelig oplevelse. Øerne i Fransk Polynesien er kendt for deres fantastiske naturlige skønhed med krystalklart vand, hvide sandstrande og frodige grønne bjerge. Der er mange forskellige øer at udforske, hver med sin egen unikke kultur og attraktioner. Til denne rejse har vi udvalgt Tahiti, Moorea, Raiatea, Tahaa & Huahine!Rejsen starter på øen Tahiti, der har smukke sorte sandstrande, vandfald og et fint marked og hvor de sjældne sorte perler sælges til markedspris. Herfra rejser I videre til søsterøen Moorea, en vulkansk og enormt storslået ø med høje bjergtinder og smukke bugter. På Raiatea ligger de bedst bevarede ruiner i Stillehavet, Taputaputea Marea, hvor man kan se resterne ad en oldgammel samlingsplads. I skal heller ikke snydes for frodige vanilje plantager og små perlefarme på øen Tahaa. Herfra sender vi jer videre til den næste paradis-ø; Huahine, hvor I har 4 skønne nætter inden et pitstop på Tahiti før jeres flyafgang.
Fransk Polynesien sætter de perfekte rammer til en pause fra hverdagens travlhed. I løbet af 18 dage vil I møde de imødekommende polynesere, dykke med alverdens smukke fisk og opleve den helt unikke natur som øerne byder på.