Hannibal Travel
Åben favoritsider

Rejseforslag

Familieeventyr På Borneo

Tag familien med på eventyr på Borneo! Oplev orangutanger, næseaber og havskildpadder, udforsk den frodige regnskov og kom helt tæt på øens fascinerende dyreliv.
En fredelig sandstrand med små bølger, der skyller ind mod kysten, omgivet af frodig skov under en blå himmel

Om rejsen

Tag familien med på en uforglemmelig rundrejse til Borneo, hvor frodig regnskov, eksotiske dyr og spændende naturoplevelser venter. På denne 9-dages rejse udforsker I nogle af øens mest fascinerende naturområder og får mulighed for at opleve alt fra orangutanger og næseaber til malajbjørne og havskildpadder.

Eventyret begynder i den charmerende by Kuching, hvor I kan opleve det lokale byliv og smage på det malaysiske køkken. Herfra går turen til Semenggoh Orangutangcenter, hvor I kan være heldige at se orangutanger svinge sig gennem trætoppene. I skal også på cykeltur gennem en traditionel malaysisk landsby og opleve Kuching fra floden, når solen går ned.

Rejsen fortsætter til Bako Nationalpark, hvor I overnatter midt i den tropiske natur. Her vandrer I gennem regnskov og mangrovesumpe på udkig efter parkens karakteristiske næseaber, farverige fugle og andre spændende dyr. Med lidt held får I også øje på de skæggede vildsvin, som holder til i området.

Herefter flyver I videre til Sandakan og fortsætter til Sepilok. Her besøger I både rehabiliteringscentret for orangutanger, et center for malajbjørne og et reservat for næseaber. I Rainforest Discovery Centre kommer I desuden op i trætoppene på en hævet gangbro, hvorfra I kan opleve regnskoven fra en helt ny vinkel.

Rejsen afsluttes på den lille tropeø Selingan Island, også kendt som Turtle Island. Her kan I nyde de hvide sandstrande og det klare hav, inden en helt særlig oplevelse venter efter mørkets frembrud. Sammen med parkens personale får I mulighed for at overvære havskildpaddernes æglægning og se, hvordan æggene beskyttes som en del af øens bevaringsarbejde. Måske er I også heldige at opleve nyudklækkede skildpaddeunger på vej mod havet.

Denne rundrejse er sammensat med oplevelser, der kan begejstre både børn og voksne, og giver jer mulighed for at opleve Borneos enestående natur og dyreliv på nært hold.

mainImage.Caption Hannibal

Rejseforslag

Familieeventyr På Borneo

Spørg efter pris
  • Malaysia og Borneo
  • 9 dage / 8 nætter
  • Fly Ikke inkluderet
  • Familierejser, Naturrejser
  • Afrejse året rundt
Se forslag til dagsprogram

Forslag til dagsprogram

Familieeventyr På Borneo

20260330 104717481 Ios 1
Velkommen til Borneo! Ved ankomsten til Kuching bliver I hentet i lufthavnen og kørt til jeres hotel. Resten af dagen er til fri disposition, så I kan slappe af efter rejsen eller tage på opdagelse i den charmerende by, der ligger smukt ved Sarawak-floden. Her finder I farverige markeder, hyggelige caféer og et spændende møde mellem forskellige kulturer.

Billeder fra Familieeventyr På Borneo

Priser og info

Priser

Inkluderet

* 8x overnatninger

* Morgenmad under hele opholdet

* Helpension under opholdet i Bako Nationalpark og på Selingan Island

* Udflugter og entréer iht. programmet

* Transport på land og med båd iht. programmet

* Al lufthavnstransport

Ikke inkluderet

* Internationale fly til og fra Borneo

* Indenrigsfly fra Kuching til Sandakan

* Ikke nævnte måltider og drikkevarer

* Drikkepenge

* Personlige udgifter

* Eventuelle visumudgifter

* Rejseforsikring

Byg din egen rejse

1 ▹ Fortæl os om dine rejsedrømme

Vi lytter til dig og supplerer med personlig rejserådgivning baseret på vores erfaring. 

2 ▹ Få en skræddersyet rejseplan

Vi sammensætter et forslag tilpasset dine ønsker, dit tempo og dit budget – i tæt dialog med dig. 

3 ▹ Fra planlægning til virkelighed

Når du godkender rejsen, sørger vi for booking af fly, hoteller og oplevelser – helt som aftalt. 

4 ▹ Vi er med dig hele vejen

Vi står klar før, under og efter rejsen, så du har tryghed og support i ryggen.

 

Skal vi hjælpe med at planlægge din rejse?

Vi planlægger kun rejser til steder, vi selv har besøgt, udforsket og godkendt. Dén viden, nysgerrighed og eventyrlyst elsker vi at dele med dig – fra Galapagos og Kilimanjaro til bushcamps i Afrika eller 5-stjernet luksus i storbyer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig det ugentlige nyhedsbrev og bliv inspireret til at bygge din næste rejse. Du får nyheder, tips og forslag til rejser. Du kan altid afmelde dig igen.

Udfyld formularen

Vi planlægger din rejse - sammen med dig

Vi sidder klar mandag - fredag kl. 10-16

+45 70 270 370