Om rejsen
Denne rejse er en hyldest til Afrikas natur i sin mest overdådige form. Fra de brusende Victoria Falls i Zimbabwe til uforglemmelige safarioplevelser i Botswana.
Eventyret begynder ved Victoria Falls, hvor den mægtige Zambezi-flod vælter ned i dybe slugter og sender skyer af tåge til vejrs. Her kan I både lade jer forføre af et roligt solnedgangscruise eller få adrenalinen til at pumpe med bungyjumping fra broen over kløften.
Fra Zimbabwe krydser I grænsen til Chobe Nationalpark: elefanternes paradis. Her flokkes verdens største elefantbestande, mens løver, bøfler og flodheste fylder sletten med liv.
Fra Chobe går turen videre til det frodige Okavangodelta, hvor vidtstrakte vådområder, grønne flodsletter og et enestående dyreliv danner ramme om nye safarioplevelser. Her kan I opleve et fascinerende økosystem med alt fra farverige fugle og antiloper til elefanter og rovdyr.
Rejsen rundes af ved Makgadikgadi Pans National Park og Boteti-floden. Når solen går ned og farver himlen i varme nuancer, er det svært at forestille sig en smukkere afslutning på et afrikansk eventyr.