Nationalparker & Den Bengalske Tiger

Den perfekte rejse for dyreelskere og eventyrlystne rejsende til Indiens fascinerende nationalparker.
rohit-varma-vY10lHXZF2o-unsplash
Du er her:
  • Nationalparker & Den Bengalske Tiger
location Indien
location Naturrejser, Safari
location 14 dage / 13 nætter
location Ikke inkluderet
location Afrejse året rundt
location Fra 25.418 kr. person hvis I er to, der rejser sammen (ekskl. fly)

Introduktion

Rejs til Indiens Nationalparker & Den Bengalske Tiger på denne 2-ugers rejse. I den første park, Panna, vil I blive forbløffet over den frodige skønhed og det rigt varierede dyreliv. I kan forvente at se alt fra majestætiske tigre til sjældne vilde katte og en bred vifte af fuglearter, mens I udforsker de maleriske landskaber. Næste stop er Bandhavgarh, kendt for at have en af de højeste tætheder af tigre i Indien. Det er næsten garanteret, at I får et glimt af den storslåede bengalske tiger, mens I krydser parkens bakker og skove.

Kanha Nationalpark er en anden perle på jeres rejse, og her vil I blive overvældet af den utrolige mangfoldighed af dyreliv og den åbne, vidunderlige natur. Det er også den park, der inspirerede Rudyard Kiplings "Junglebogen". Endelig fører rejsen jer til Pench Nationalpark, hvor den frodige vegetation og det rige dyreliv vil fortrylle jer. I kan glæde jer til at spotte tigre, leoparder, hjorte og mange andre fascinerende dyr. Efter de fantastiske naturoplevelser vender I tilbage til Delhi, hvor I også får mulighed for at udforske den pulserende storby.

I vil bo på nøje udvalgte og opgraderede overnatningssteder, der tilføjer ekstra komfort og luksus til jeres rejse, hvilket gør denne oplevelsesrige tur til Indiens nationale skatte endnu mere mindeværdig.

Billeder fra Nationalparker & Den Bengalske Tiger

Detaljeret program

  • Familie på tur i Delhi

    Dag 1 : Ankomst Delhi

    Velkommen til Indien! Når I ankommer til Delhi, og efter alle formaliteterne i lufthavnen er overstået, vil vores repræsentant køre jer til hotellet.
  • Dag 2 : Delhi: Old & New Delhi Byrundtur

    I dag kan I opleve alt, hvad Delhi har at byde på. Jeres tur starter i det gamle Delhi, hvor I først skal besøge Raj Ghat, et mindesmærke for Mahatma Gandhi, hvorefter I kører til det spektakulære Røde Fort, inden I når til en af Asiens største og mest fascinerende moskéer Jama Masjid. Nyd derefter en tur med rickshaw gennem Chandani chowks basarer. Med smalle gader og boder i massevis får I et helt specielt indblik i Old Delhi hverdagen. Herefter tager I til New Delhi, hvor I vil opleve den store kontrast fra det gamle til det nye. Med brede boulevarder og moderne kvarterer er det som at komme til en anden verden. Her skal I besøge Indiens højeste tårn, Qutub Minar, samt Humayun's tomb, som er et enestående monument i indo-persisk stil og en forløber til det majestætiske Taj Mahal. På hjemturen kører I forbi India Gate, parlamentsbygningen og præsidentens bolig, Rastrapati Bhawan.
  • Dag 3 : Delhi -> Khajuraho

    I dag bliver I hentet på hotellet i Delhi og kørt ned til togstationen, hvorefter turen først går med tog til Jhansi og derefter med bus til Khajuraho
  • Dag 4 : Panna National Park - Safari

    Tidlig morgen går turen mod Panna National Park, hvor I vil få serveret morgenmad. Efter morgenmaden starter jeres eventyr i den smukke park. Under turen vil I få mulighed for at opleve parkens rige og fascinerende dyreliv samt den spektakulære natur. I bruger det meste af dagen i parken, hvor I også får serveret frokost.
  • Dag 5 : Panna National Park - Bandhavgarh

    I dag starter dagen med morgensafari. Der er stor forskel på morgen- og eftermiddagssafari, da man på morgensafai "står op sammen med" dyrene og oplever deres morgenrutiner. Hvis I ikke har spottet dem dagen inden, skal I holde ekstra øje med både læbebjørne, leoparder og selvfølgelig de majestætiske tigere. Men det handler om at være vågen, for dyrene lever i sine naturlige omgivelser, så der er ingen, der præcis ved, hvor de befinder sig under jeres besøg. Der vil blive serveret morgenmad efter safarien, hvorefter safarieventyret tager jer videre til Bandhavgarh National Park.
  • Dag 6 : Bandhavgarh - Safari

    I dag skal I opleve endnu en af Indiens fantastiske nationalparker. Bandhavgarh National Park er en del af Project Tiger, hvilket gør det til et fantastisk sted at se det smukke dyr. I vil komme tilbage til hotellet for at spise frokost, men om aftenen er der planlagt endnu en safari.
  • Dag 7 : Bandhavgarh - Kanha National Park

    Inden turen går videre, får I en sidste mulighed for at opleve den smukke park med den højeste koncentration af tigere i Inden, Bandhavgarh tigeren. Efter dagens safari bliver der serveret frokost, og så går turen til Kanha National Park.
  • Dag 8 : Kanha National Park - Safari

    I starter dagen med en safaritur i et af Indiens fineste tigerreservater. Da dyrene lever i deres naturlige omgivelser, kan man ikke på forhånd vide, hvor man skal lede efter de forskellige dyr. Derfor er der større chance for at se netop de dyr, I ønsker, hvis I besøger parken flere gange. Derfor står aftenen på endnu en safari, hvor I får mulighed for at gense nogle af de dyr I så om morgenen, men også mulighed for at se nogle af de dyr I ikke fandt.
  • Dag 9 : Kanha National Park - Safari

    Endnu en dag står i safariens tegn. Kanha er en af de største nationalparker i Madhya Pradesh og byder på hele fire forskellige safarizoner med smuk natur og et fascinerende dyreliv. Derfor er kun én dag langt fra nok til at opleve alt dette fantastiske sted har at byde på.
  • Dag 10 : Kanha National Park - Pench National Park

    Efter et sidste besøg i Kanha går turen videre til det sidste stop på safarirejsen. Ved ankomst til Pench vil der være tid til at slappe af og lade op efter alle de indtryk, de sidste dage har budt på.
  • Dag 11 : Pench National Park - Safari

    Dagen byder på rejsens sidste to safariture, og det skal ske i intet mindre end junglebogens oprindelsessted. I starter dagen med en morgensafari, og efter frokost kommer I tilbage for at komme på en eftermiddagssafari. I skal både holde øje med de smukke og fascinerende dyr men også naturen. Parken består nemlig hovedsageligt af teaktræ og bambus i modsætning til mange af de andre, som hovedsageligt har saltræer.
  • Dag 12 : Pench National Park - Nagpur - Delhi

    Efter morgenmaden bliver I kørt til Nagpur, hvorfra I flyver videre til Delhi. Sidst på eftermiddagen tjekker I ind på jeres hotel, og I vil derefter have mulighed for at slappe af efter mange dages safari eller slå jer løs i den fantastiske by.
  • Dag 13 : Delhi - Frit program

    Rejsens sidste dag er overladt helt til jer selv. I har mulighed for at booke yderligere guidede ture, udforske byen på egen hånd eller bare nyde en afslappende dag på hotellet.
  • Dag 14 : Afgang mod Danmark

    Når det er tid til at vende hjem mod Danmark, bliver I kørt fra hotellet til lufthavnen.

Priser og info

Priser

Superior
Fra kr. 25.418 pr. person hvis I er 2 personer, der rejser sammen
14 dage / 13 nætter

Inkluderet

* 13x overnatninger på 4* hoteller & lodges
* 13x morgenmad, 7x frokost, 13x aftensmad
* 9x udflugter m. engelsktalende guide
* Alt lufthavnstransport
* Alt landtransport imellem destinationer

Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse

Ikke inkluderet

* Oversøiske fly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge
* Visum udgifter
* Rejseforsikring
* 1x indenrigsfly

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.

15317 230723 SITA
hannibal

Nyhedsbrev

Over 4.000 andre holder sig opdateret om skræddersyede rejser her - Der er nyheder, tips og forslag til rejser. Det koster kun din e-mail. Du kan altid afmelde dig.