Introduktion
Tag med på en spændende rejse gennem Surinam, Guyana og Fransk Guiana. Rejsen er skræddersyet til erfarne rejsende, der ønsker at opleve dele af verden, der sjældent besøges af den almene turist. Oplev landenes mangfoldige fauna, fantastiske naturscenerier og rige kulturarv. Fra Guyanas kæmpemæssige og imponerende Kaieteur Falls til Surinams charmerende hovedstad, Paramaribo, og Fransk Guianas uberørte regnskovsområder – denne rejse er for naturelskere, der vil gå på opdagelse i det uspolerede og autentiske Sydamerika. Oplev disse fascinerende lande, langt væk fra turiststrømmen.