Introduktion
Royal Island Resort & Spa er en kongelig juvel i den maldiviske krone. Man finder resortet på det uberørte og beskyttede UNESCO-biosfærereservat Baa Atoll. Her oplever man uovertrufen service og faciliteter, herunder det luksuriøse Araamu Spa samt et udvalg af restauranter og barer i verdensklasse.Villaerne er private, luksusiøse og lige i hjertet af naturen, med en smuk, uforstyrret udsigt til solopgang og solnedgang. Alt på atollen er tæt på vandet og villaerne ligger kun få skridt fra den hvide sandstrand og den turkise lagune. Med fokus på afslappet luksus er hver villa designet med en rig og farverig æstetik, marmor og udskårne træmøbler.
Beach Villa er 57 m2 stor og har aircondition, tv, wifi, open air bruser, egen terrasse og har adgang til stranden. Sunset Beach Villa har også alt det samt vender mod solnedgangen.
Oplev et stort udvalg af aktiviteter og oplevelser i et sandt paradis for naturelskere, hvor frodig natur møder det glitrende vand i Det Indiske Ocean. Svæv højt over det turkise vand på et spændende parasailing-eventyr, nyd en lækker frokost på en privat sandbanke eller 'få justeret' sind, krop og sjæl i Araamu Spas stilhed.
Det er muligt at opgradere til helpension og all inclusive.